SUPPORT
Har du brug for hjælp til valg af test & måle udstyr?
Vi er klar til at hjælpe dig med alt fra rådgivning til bestilling, leverandøraftaler til salg, service og reparation.
Hvad er fantom-partikeltælling?
Den korte forklaring er, at partikeltælling ved hjælp af laserbaserede partikeltælling-metoder kan give upræcise data på oliens faktiske renhed, bl.a. fordi lasermetoden ikke kan skelne mellem partikler og luftbobler i olien. På den måde bliver partikeltællingen typisk højere og derfor mere upræcis, end den var blevet, hvis f.eks. luftbobler kunne udelades fra partikeltællingen.
Præcise og korrekte partikeltællinger er især vigtige for hydrauliksystemer, der bruger proportional ventiler. Disse er meget sensitive overfor uren olie.
En anden udfordring med laser-metoden er antiskum-midler. Hvis olien indeholder f.eks. silikone-baserede antiskum-midler, kan det også medføre upræcise data, når partikeltællingen laves med laser.
Vil du læse mere om fantom-partikeltælling, kan du læse Filtertechnik' egen artikel om emnet her, som vi har oversat til dansk.
Løsningen er digitale billeder og genkendelses-teknologi
Løsningen på fantom-partikeltælling findes i kombinationen af digitale billeder i meget høj opløsning, og den samme avancerede teknologi, der bruges til f.eks. ansigtsgenkendelse på smartphones.
Particle Pal Pro-partikeltælleren fra Filtertechnik, bruger digitale billeder og avanceret genkendelses-teknologi til at udelade f.eks. luftbobler fra partikeltællingen. Med denne metode opnår du en partikeltælling, som er mere præcis, korrekt og pålidelig samtidig med, at resultatet af selve partikeltællingen i olien alt andet lige vil være lavere, end laser-metoden kan måle.
Vi ved, at ca. 80% af alle nedbrud i hydrauliske systemer skyldes olie. Derfor er ren olie alfa-omega for, at dit hydrauliksystem fungerer optimalt. Så meget desto mere grund til, at få de bedste data på oliens renhed, og vi gentager gerne den øgede vigtighed af dette, hvis du f.eks. bruger proportional ventiler.